Samlingsstedet for amatørens billeder, ideer og prøvelser.

2018

Det er stadig meget vådt og gråt, men en enkelt dag med lidt sne og frost fik mig ud af tågerne, ud på marken til en overlykkelig glad hund som endelig efter lang tid,  var midtpunkt foran linsen igen. Dog kun kort, for dagen efter var sneen væk og regnen tilbage. Men det lille lyspunkt det gav, kunne vi leve længe på.

 

 

Det første forårsskud her i 2018. Vintergækker og krokus var lidt længe undervejs i år, men er er glæden jo bare større når de endelig dukker frem.

 

 

Så springer de japanske kirsebærtræer ud…. man bliver lige overvældet, hvert år….

 

Alt er tørt og knasende. Ikke mange blomster emner eller andet natur som er fotogent lige nu. De sidste tre måneder har været tør uden regn, så er det godt at naboen vander sine bede selvom det er svært at følge med fordampningen. Lidt billeder fra Maries have.

 

 

Jeg tog imod udfordringen og blev bryllupsfotograf. Igen med tanken. :” Hvor svært kan det være “. Man stiller dem op foran noget pænt. De smiler – jeg trykker. Vupti, bryllupsbilleder. Ja tak for kaffe. Jeg tjekker og pakker udstyret dagen inden dagen. Kameraet driller lidt og får et extra tryk ned i tasken.
Jeg kommer for tidligt og går en runde for at kikke på stedet. Mange meget gamle træer, hvor man har snittet sit og kærestens navn i. Jeg snupper lige et billede. Ingen focus. Intet sker. Ingen liv overhovedet. Jeg fik det pludselig ubehageligt meget varmt.
Jeg har da heldigvis et andet objektiv med. På med det og samme reaktion eller mangel på samme. Brudeparret sender en sms – vi er på vej. Panikken breder sig. What to do…
Tag det roligt, det virkede jo i går. Og… nederst på kameraet sidder en lille knap, hvor man skifter focus indstillinger. Den havde fået et lille drej da kameraet strittede imod tasken i går. Et lille klik og alt virkede. Det eneste som manglede var de indstillinger som var blevet sat.
Så man forstår udmærket at bryllupsfotografer og andre, har et extra sæt af alt med…

Det viste sig dog at kameraet ikke var helt godt kørende. Da det første feriebillede skulle tages, blev der meldt kamera fejl. Alt blev prøvet, intet hjalp. Så blev det sendt ind eller rettere over – til Sverige.
Det kom ind i uge 36 og kom retur…. i uge 50. Det er ganske enkelt vanvittigt at det skal tage så lang tid.
Der blev købt et kamera nummer 2. Så jeg ikke igen står i den situation at kameraet ikke virker og lidt luksus, at jeg ikke skal stå og skifte objektiv ude i det åbne landskab.

 

Så var der havetræktor træk på Ørslev Pulling Arena. Og hvor spændende kan det så være… men hold da op, her var larm, spænding, fest og farver. Se flere spændende modeller her.