Samlingsstedet for amatørens billeder, ideer og prøvelser.

2019

Så er 2019 så småt i gang. Vi er et stykke inde i Februar og dagene svinger lidt i temperaturene. Fuglene benytter sig af fodertilbuddet og holder samtidig et vågent øje med fotografen henne på hjørnet.

Fik også lige lavet et logo til billederne i 2019.

 

De første forårsbebudere dukker frem. Vintergæk og erantis sætter lidt farve på det lidt grå landskab.

 

Indvielse af den nye ovalbane ved Kragelund. Desværre kom jeg ikke afsted fra morgenstunden, hvor borgmesteren kom og klippede den røde snor og der var fremvisning af hingste.
Men med så lækkert et sted og næsten lige i nærheden, kommer jeg helt sikkert forbi en anden gang og tager billeder af de skønne heste med det lækre hår.

Lidt stemningsbilleder og billeder fra øltølt blev det dog til.

 

Påskevejret er skønt. Der er stadig mirabelleblomster på træerne og ikke meget vind, så perfekt til at prøve lidt extensions rings.
Ringene bliver sat mellem objektiv og kamera og giver mulighed for at komme extra tæt på. Men det kræver en rolig hånd for focus er der kun et split sekunds.

Så sprang de japanske kirsebærtræer ud. De har været plaget af lidt nattefrost, blæst og regn. Så det er med at nyde dem mens de er her.

 

Brudebuketter er bare så skønne. Jeg tog billeder af et brudepar ved Trøjborg slotsruin. Vejret var ok, men en anelse koldt.
Denne gang, klog af skade, med et extra kamera og en til at hjælpe med at slæbe kameraer, objektiver, stativ og paraplyer.
Lidt flere buketbilleder her.

 

Nogle af de bedste billeder tager man når modellerne er total afslappede og ikke føler at de er på.
Lidt afslappede brudebilleder her.

 

 

De spanske margueritter står så fint. Så de blev brugt til afprøvning af mit 35mm, som jeg var ved at indstille.
Når man køber et Sigma Art objektiv, skal man selv indstille det efter den kamera type man har. Et stort arbejde men er man tålmodig, får man et godt resultat.

Lidt flere blomster billeder.

 

Så springer studenterne ud.
Jeg er ikke portrætfotograf, men syntes alligevel at det er en sjov udfordring.
Tilfreds med resultaterne bliver jeg nok aldrig, men jeg prøver og det er bestemt ikke modellerne der er noget galt med.
Josefine sluttede med et flot 12 tal. Lidt flere billeder her.

 


Brombær. Blomsterne kan være både hvide, lyserøde og lilla. Alle nuancer var tilstede på skovturen i dag.
Juli er også kaprifolietid. Ikke nok med at de er utrolig smukke, men de dufter også helt fantastisk. Lidt billeder her.

Lidt billeder af Cecilie. Almindelige portræt fotos er ikke Cecilie, men for venskabets skyld stillede hun op.
SIGMA A 50mm. og en skarp redigering. Flere billeder her.

 

Jeg har et par sommerfuglebuske i haven, som tiltrækker mange forskellige insekter. Hvis man tager en stol hen til busken og sidder rimelig stille,
er der mulighed for at få nogle gode billeder hen over sommeren. Nu må vi se, hvor mange forskellige jeg når at samle inden blomsterne er væk.